Velkommen. som så mange andre / som så ofte før // alligevel // ikke så roligt / ikke så vildt / aldrig så hurtigt / aldrig så præcist // men ok indeni.
Ingen kan vel være i tvivl om, at det brede kendskab til kristendommen efterhånden er ved at være decideret fraværende. Ja, det har vel nærmest ikke været mindre siden Harald Blåtands tid. Men at DR, TV2, NordJyske, Århus Stiftstidende, Fyens Stiftstidende og sikkert flere med dem bare copy-paster en himmelråbende fejl fra Ritzau Bureaus side - det er da, ja, himmelråbende jammerligt.
EDIT: Så har TV2 rettet fejlen
Thom Yorke (verdens bedste forsanger) blev 40 år i dag. Og jeg havde nært glemt det. Lige som da far blev lidt ældre for et par dage siden. Men tillykke! Og tak!
Ovenfor ses Clement Picon’s umådeligt smukke video til Reckoner, som jævnfør Dead Air Space netop er blevet officiel video til In Rainbows-nummeret. Den satte nogle tanker igang om livet “mellem træerne”. (Selvom industrialiseringen nærmest kommer til at stå som syndefaldet og 9. september som dommedag - men alligevel…)
Igår udkom moi Caprice’s 4. album, We Had Faces Then. Jeg elsker moi Caprice. De vækker mine indre popdrenge, romantikere, æstetikere og melankolikere. Og så er der jo ikke noget så skønt som en sangskriver, der rent faktisk skriver digte til sange og ikke bare ord, der passer til melodien. Og det gør Michael Møller (hvis navn i øvrigt passer grusomt dårligt til hans stemme og hans stil). På deres hjemmeside kan man høre albummet. Det er dejligt. Stille. Og drønhamrende melodisk. Første hits i mine ører er blevet Something very clouded, Love at last sight og Someone spent his life with her. Det billigste sted, jeg har kunnet finde albummet, er cd-wow.
Drengene fra Sæby spiller koncert på Voxhall torsdag den 30. oktober kl 21.00. Det koster 120 kr + gebyr. Og så får man endda herlige No And The Maybes med i købet. (Download deres Mouth her.) Er der nogen, der vil med? (Det var en invitation.)
Når man taler om moi Caprice, er det en nødvendighed at smide et lille lyrisk statement. Som fx følgende fra et monsterhit in spe, Love at last sight, fra den nye plade:
so let’s raise our glasses / before we settle in our big empty bed / to all the ones we learn to love to late
Skål.
Home sweet home (with explosive lights).
Jeg var der i weekenden, og der var genbrug og dunhammere og glade mennesker og alvorlige mennesker og genforening og afsked og stilfulde værelser og lysbilleder og dejlig musik og natur og dårligt tv og en ny bil og gyllelugt og mad, man ikke selv skal lave og meget stille og nysgerrighed og mørkt om natten og pinligt rent og mange forskellige slags træer og billeder fra Polen og strukturdebat og jeg må være taknemmelig.
